Allerede nu er vi klar til at modtage tilmeldinger til næste års festival.
Selve festivalen kommer til at foregå fra 30 maj – 2. juni
Vi søger kunstnere inden for alle genrer, billede -kunsthåndværk og meget gerne folk der gerne vil sidde og arbejde lidt mens festivalen foregår.
Lidt om festivalen:
Der var deltagere fra Danmark og også Tyskland tilmeldt festival 2018.
Der er valgfrihed for festivalens deltagere med hensyn til deltagelse på Fanø Skole eller i eget hjem, eget galleri eller værksted. Hjemmegalleristerne åbner således lokaler på hjemadressen, således at besøgende kan se hvor og hvordan pågældendes værker bliver fremstillet. Ved de seneste udstillinger har hjemmegalleristerne udstillet malerier, keramik, smykker, Glaskunst, sandmosaikker og pianoart.
I torvets nedsænkning indendørs på Fanø Skole vil der være udstilling af kunsthåndværk og hvor der samtidig vil være arbejdende værksteder. Ved de seneste udstillinger har der været deltagere med bl.a. selv byggede violiner, skulpturer støbt i beton, pileflet, træarbejde, smykker, keramik, kreativ syning og strik.
9 comments